|
|
De Glade Sømænd |
<<<
Koncertnavne |
|
Sømandssange - kultband
Det startede som en joke i gymnasiet for 7 år siden, for "De Glade Sømænd", men er kulmineret i kultstatus, festivalsucces og nu en ny cd, spækket med danske sømandsklassikere tilføjet ny energi.
Da 4 af De Glade Sømænds nu 9 orkestermedlemmer trådte op på scenen på Næstved Gymnasium, iført sømandshatte, foran de knap 1.000 andre elever, var de nok ikke klar over at de 7 år senere i 2008, skulle stå på plakaten hos adskillige danske musikfestivaler som Roskilde, Jelling, Vig, Skive Beach party og Herning Rocker samt have optrådt med kunstnere som Erik Clausen, Peter Ingemann, Johan Olsen, Tobias Trier, Nanna Lüders og live på TV2's Go'morgen Danmark. "Det startede jo sådan set bare fordi der var piger i det", siger Kaptajnen og fortsætter "Vi spillede blandt andet `Alle sømænd er glade for piger` og folk var helt vilde". Netop denne klassiker af Otto Brandenburg er gået hen og blevet åbnings- og kendingsmelodien, når sømændene spiller. Publikum er stadig helt vilde, om det så er til julekoncert i Falconersalen eller i ølteltet til en sommerfestival. Selve showet og musikken giver i dag publikum en komplet oplevelse og blæser dem stadig omkuld, mens de trækkes længere og længere om bord i det unikke univers.
"I lighed med en masse andre oplevede jeg "sømændene" her i sommers på Jelling Musikfestival. Det var lige før taget lettede og teltet sejlede ud i søen lige ved siden af", siger Hans Otto Bisgaard om
De Glade Sømænd.
Fortolkninger af klassikere
Cd'en, "Søforklaringer", der udkommer d. 4. juli, indeholder et bredt udsnit af klassiske sømandssange fra de helt gamle "En sømand har sin enegang", "Den er fin med kompasset" og "Søren Bramfris lærkesang" (Nu går våren gennem Nyhavn) til forholdsvis moderne sømandssange som "Christianshavns kanal" af Kim Larsen og "Alle sømænd er glade for piger". Fælles for dem alle er, at
De Glade Sømænds fortolkning tilføjer en sjælden nerve og intensitet. En intensitet, der er meget svær at definere, men som man hurtigt bider mærke i. Måske skyldes det den autenticitet som sommerfestivalen, Skive Beach Party, beskriver på deres hjemmeside som optakt til sommerens koncert med
De Glade Sømænd:
"DGS er garant for fiskerfest med alt hvad dertil hører, så selv bodegaen I Thyborøn kommer til at ligne et rehabiliteringscenter."
Men det er ikke skuespil, "Det er hvad vi er, og hvor vi kommer fra", siger Kaptajnen, der som knægt flåede ål hos Martens ålerøgeri i Karrebæksminde, og på samme måde, har alle de andre medlemmer en speciel tilknytning til det lille hyggelige fiskerleje, der på cd'en, hyldes i "Karrebæksmindevalsen".
For yderlige info og ledige datoer på De Glade Sømænd, kontakt Danish Entertainment tlf. 5537 1200
|
| Pris-kategori:
F |
Optræder
72 x 45 min. |
|
|
|