|
Siden efteråret 2001 har Tue West levet af at spille til fester og på diverse spillesteder. Derved har han fået den nødvendige ballast og live-erfaring, så han i dag føler sig klar til at optræde med sine egne numre - foran sit eget publikum.
Tue West skrev kontrakt med pladeselskabet Universal Music og i samarbejde med producer Rune Westberg indspillede han debutalbummet som udkom i efteråret 2003.
Biografi
Den 26-årige Tue West er lige det, dansk pop- og rockmusik har brug for. En ung, lidt skæv og finurlig sangsmed, som kan spille stort set alle instrumenter. Han kender betydningen af et godt omkvæd og kan ryste gode melodier ud af ærmet. Når han tilmed arbejder på sit modersmål og er god til dét med ord, er det svært at forlange mere.
"Det bliver jo nok endnu en sang om kærlighed. Du kender vejen mens jeg bare følger med. Og vender alting på hovedet for at vinde din opmærksomhed".
I 2006 kunne Tue West opleves i Danish Music Awards med sit nye band, hvor Tue selv sidder bag trommerne.
|