|
Så er det med at finde sivskoene frem og komme i julehumør!
Muddi & Salamidrengene er
i hvert tilfælde klar til at rykke ud med deres forrygende juleshow endnu en gang.
Og denne gang mere klar end nogensinde, i kraft af deres seneste CD-udspil: Juletosset (2003).
Muddi og hans drenge har igennem mange år høstet stor ros for deres crazy juleshow og med "Juletosset" truer succesen med at toppe, når de tryllebinder børn og barnlige sjæle med deres originale julesange.
De kommer igennem alle julens stemninger; snevejr, glæde, forventning, historie, mystik, kærlighed og juleslik i løbet af de 45 minutter showet varer.
Pressen skrev :
"Ægte glad-i-låget-julepop for hele (børne) familien. Lige til at skråle med på senest anden gang." ( Ove Nørhave, Nordjyske
Stifttidende).
"Vinderen af årets julepladetest derhjemme blev suverænt "Juletosset" fra populære Muddi & Salamidrengene. Muddi & Salamidrengene har en sikker evne til at synge til børn uden at tale ned til dem, og på min hjemmefront hersker der ikke skyggen af tvivl om, at her er årets julehit." (Uffe Christensen, Jyllandsposten).
|