|
Nissepigen Kandis alias Christiane Bjørg Nielsen er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1991, og er af alle børn elsket som nissepigen Kandis fra TV2´s julekalender med Pyrus og Kandis.
Hun har medvirket i forestillinger på Århus Teater, Bådteatret og diverse andre Københavnske scener, samt været på turne med forestillingen Peter Pan med Det Danske Teater.
Christiane komponerer egen musik, og har bl.a. skrevet musik til egne cabaret’er samt til Riddersalens forestilling Tak Skæbne og Rapunzel på Anemone Teatret.
Nissepigen Kandis er uden al tvivl den mest populære nissepige i Danmark.
I 2006 kunne man igen opleve hende på skærmen, hvor hun medvirkede i TV2´s julekalender "Alletiders Nisse", hvor hun sammen med Pyrus rejser tilbage i historien for at finde svaret på spørgsmålet "Hvad er en nisse".
Igen i 2006 blev "Alletiders Nisse" alletiders seer-succes.
Nissepigen Kandis er klar med et forrygende familieshow, hvor hun synger sange fra "Alletiders Nisse" (bl.a. hittet "Glad i Bad"), fortæller eventyr og leger med børnene.
Showet byder på både sang og skuespil, hvilket Nissepigen Kandis, alias Christiane Bjørg Nielsen mestrer til fulde.
|