|
|
Hr. Skæg og Skattejagtsfabrikken |
<<<
Børneshows |
|
Skattejagtsfabrikken består af hr. Skæg fra Danmarks Radios Skæg med Tal - og hans ven hr. Overskæg
Hr. Skægs show med vennen Hr. Overskæg består af musik og teater hvor der fortælles en sammenhængende historie som giver et unikt indblik i hr. Skægs eventyrlige univers. Publikum inddrages i fortællingen og ingen børn forlader showet uden nye og spændende indsigter.
Showet drejer sig altid om besynderlige spørgsmål som skal besvares med alle midler. Hvis alt andet glipper har de to spasmagere heldigvis en helt
utrolig bog, nemlig "Bogen om Alt". Heri kan man læse om alt fra Julemandens tanker til smagen af giraf-mælk.
Skattejagtsfabrikken består af Mikkel Lomborg med det fantastiske skæg og hans ven, Toke Reunert, som bl. a. er guitarist og forfatter.
Udover at være kendt fra Skæg med Tal deltager Mikkel som sanger og musiker i N*Grandjean og har gennem årene optrådt i adskillige sceneproduktioner og som konferencier ved diverse modeshows og ferniseringer.
For tiden er parret i gang med at producere verdens første Hr. Skæg-plade, samt at skrive en oplæsningsbog om Hr. Skægs oplevelser.
Hr. Skægs skattejagtsfabrik arbejder hårdt på at gøre hverdagen til et eventyr, fordi de tror på at man lærer bedst mens man leger.
Få et lille skud af Hr. Skæg og Skattejagtsfabrikkens drømme-eliksir - og gå glad hjem med fornyet tro på livets forunderlighed.
|
| Pris-kategori:
E |
Optræder 1 x 30 min. |
|
|
|