|
Gennem snart en menneskealder har Jays stået for det ypperligste inden for dansemusik og underholdning. Jays formår nu – bedre end nogensinde før, at kombinere det nye med det ældre inden for musikken og sammenkædet numrene så de altid bliver leveret i et hæsblæsende, medrivende tempo. Musikken spænder vidt, fra de gode gamle klassikere fra 50-60-70-80 og 90’erne og der er naturligvis altid en stribe af de sidste 5 års ørehængere med på repertoiret.
Jays formår om nogen, at fylde gulvet når de giver den på bongo-trommerne som Safriduo, eller kaster sig ud i en swingende stomp på koste eller bilfælge.
Det er ikke uden grund, at Jays slogan er ”Leverandør til glade danskere” - publikum får altid hvad et publikum skal have.
Sceneshowet og den inciterende sammenkædning af numrene sørger for et konstant fyldt dansegulv – og er din garanti for et altid vellykket arrangement.
Jays og alle 5 bandmedlemmer har sammen og hver for sig gennem årene optrådt overalt i Danmark. Optrådt i TV, til halballer, på markedspladser og kræmmermarkeder, private- og offentlige virksomheder, de fleste dansesteder – kort sagt – Alle de steder hvor ”Glade danskere” kommer for at danse og more sig og for at få en god oplevelse.
|