|
|
Morten Spiegelhauer |
<<<
Foredrag |
|
Morten Spiegelhauer er vært for en af de mest opsigtsvækkende programserier på Dansk tv: dokumentarprogrammet Operation X på tv 2. Programmet har infiltreret kriminelle miljøer og afsløret plattenslagere, bagmænd, ulovlige dyrehandlere og en vis chatkonsulent.
Morten Spiegelhauer blev uddannet journalist i 1997. Han har lavet ungdoms tv på DR2, radio på DR’s P1 og P3 og så var han som nyhedsvært en af hovedkræfterne bag udviklingen af P3nyhederne. I 2004 opsagde han sin faste stilling i DR for at blive vært på Operation X.
Om foredraget:
Operation X er et hårdtslående program der har store konsekvenser for de medvirkende, men også for dem der laver programmet. Der er især et spørgsmål
Morten Spiegelhauer bliver stillet af seerne: Hvordan tør du? Og det er et godt spørgsmål, for Morten er i bund og grund mere konfliktsky end han er hårdkogt. Hør Morten fortælle om arbejdet som vært på det populære dokumentarprogram, om hvad der driver ham, om de sjove oplevelser og også om de oplevelser han helst ville have været foruden.
Få opskriften på hvilke enkle teknikker Morten bruger, når han presser sig selv til at overskride sine egne grænser. For eksempel når han konfronterer bagmændene. Og se eller gense de mest spektakulære øjeblikke fra programserien når Morten åbner sit personlige videoarkiv.
Morten Spiegelhauer stod i 2007 bag bogen Operation Spiegelhauer.
Om bogen:
Morten bliver ringet op af B.T. igen. Det er mindre end en uge siden, de bad ham kommentere truslen fra en mand, Operation X har afsløret: ”Spiegelhauer lever på lånt tid,” hed det. Nu er der igen trusler, men fra en helt anden kant. Journalisten har talt med en kilde, som er tæt på rockermiljøet. Han siger, at i rockerkredse, er
Morten Spiegelhauer erklæret fredløs. Rockerne tror, at Morten har samarbejdet med politiet i forbindelse med hashprogrammet. Det er deres opfattelse,
at Morten Spiegelhauer har afleveret 100 gram hash til politiet med fingeraftryk så pusheren kan spores. Operation X har ikke samarbejdet med politiet. De 100 gram hash har de brændt. Det fremgår af udsendelsen. Både cannabinol og fingeraftryk er gået op i røg. Men den forklaring er svær at kommunikere videre til nogen, man ikke er i dialog med, men som man tværtimod modtager trusler fra igennem en kilde i miljøet - og derefter igennem en journalist. ”Hvad er din kommentar?” spørger journalisten i telefonen.
Morten Spiegelhauer fortæller i denne bog om det risikable og nervepirrende job som vært på dokumentarprogrammet Operation X. Han fortæller, hvordan mange af udsendelserne har fået voldsomme konsekvenser. Det er en bog om, hvordan man overvinder sin egen frygt, hvordan man finder balancen mellem at være paranoid og letsindig.
Morten Spiegelhauer er begge dele. Sammen med sin kone og to børn måtte han gå under jorden efter en række afsløringer af kriminelle miljøer i Danmark. TV 2 ansatte et sikkerhedsfirma til at passe på ham. Morten fortæller åbent og ærligt om, hvordan han måtte gå til psykolog for at få angsten under kontrol. Og hvorfor han ikke stoppede, da psykologen sagde til ham, at jobbet ville knække ham.
For yderligere info og ledige datoer på Morten Spiegelhauer - kontakt Danish Entertainment, tlf. 5537 1200.
|
| Pris-kategori:
Indhent tilbud. |
Optræder: efter aftale. |
|
|
|