|
Intelligent, observerende og charmerende! Jacob Tingleff gør den danske stand-up scene meget rigere med sin enestående observationsevne, selvironi og sorte humor. Jacob er kendt som manuskriptforfatter på “Langt fra Las Vegas” samt en af pionererne på den banebrydende comedy turné “Den Ægte Vare”.
Man har også kunnet opleve Jacob spille den sjove karakter Wismar Dingreen, der optrådte i første sæson af satire-programmet ”Er du skidt, skat?” på DR 2.
Bonus: Fans kan glæde sig til efteråret 2004, hvor Jacob sammen med Thomas Hartmann udgiver stand-up showet ”Farvelagte Frustrationer” på DVD. Showet blev optaget, da de to komikere i februar-marts 2004
turnerede Danmark rundt med det anmelder roste show.
|