|
Martin Veltz er en erfaren herre på stand-up scenen. Han debuterede på det legendariske DIN's tilbage i 1995 og har siden leveret energisk og skarprettet stand-up til landets scener. Veltz har to gange været med i "Stand-up.dk" samt "Talegaver til børn" i 2003 og 2005 og var vært til DM i Stand-up i 2003 og 2004 sammen med Anders Fjeldsted som også blev sendt på Tv 2 Zulu.
Veltz er en karismatisk vært og konferencier. Han har optrådt ved et væld af arrangementer og kan noget helt specielt med publikum. Derfor kan han kan også skrive adskillige tv-opgaver på sit visitkort. Bl.a. har Veltz været publikumsopvarmer på adskillige udsendelser, senest semifinalerne og finalen på DR's flagskib "Showtime" samt "Clement Direkte", "Hvem Vil Være Millionær?", Mette Lisbys "One Woman Comedy Show", "Den Ægte Vare", "Stand-up.dk" og "Gintberg Show
Off".
Det er dog på stand-up scenen, Veltz er i sit rette element, og her leverer han med stor publikumsforståelse energisk og forrygende komik. Veltz har også besøgt Afghanistan hvor han sammen med Dan Andersen optrådte for de danske soldater i Camp Viking.
Kendetegn: Det er en sand fornøjelse at opleve Veltzeshow på scenen med sit eget materiale. I januar 2003 og marts 2004 var han med på FBIs klubtour, og dem, der oplevede disse shows, vil vide, at han er en særdeles underholdende, fysisk og - ikke mindst - meget talende herre, når han fyrer et show af.
Bonus: Udover at være grafiker og Mac/PC nørd, er Veltz en meget
entusiastisk tennisspiller så hvis du vil udfordre ham til kamp, er han at finde på B93s tennisanlæg, når vejret tillader det!
|